
Sidder igen på internetcaféen Gossip. Siden sidst jeg skrev er der sket en del. Fredag slappede jeg af og prøvede at vende mig til varmen. Holdt mig i skyggen det meste af dagen og efter jeg havde spist til aften, gik jeg en tur ned i pub-gaden. Første sted jeg kiggede ind og bestilte en øl kom jeg i snak med en

gråhåret Sean Connery kopi næsten med det samme. Han var fra Schweiz men havde boet i Østaustralien i mere end 30 år. Curtis havde brug for at tage en tur til Europa og sjovt nok havde han brug for en til at køre rundt i hans van imens... Hmmmm!? Tænke tænke - ok, ny plan. Jeg overtager hans bil i 12 uger og kører den til Sydney hvor jeg møder ham i lufthavnen. Indtil da kan jeg køre som jeg vil = frie hænder. Men min plan er stadig at tage til Alice Springs og se Uluru (Ayers Rock), videre til Cairns og dykke, ned mod Sydney langs østkysten MEN nu kan jeg gøre det i et helt andet tempo og til ca. samme pris!
Jeg har self sagt Ja! til Curtis men det har taget et par dage at bestemme mig. Imens har jeg de sidste par dage kørt rundt i Darwin området i hans bil og set forskellige ting. Mest landevej... Men vi har kørt en del på Katarina Beach og gået ture, svømmet og spist på Casino og hygget. Om aftenen er det baren Wisdom der har trukket.
Jeg venter til Curtis har fået købt sin billet til Singapore og så tager jeg på Safari i Kakadu - efter at have fundet en rejsepartner. Der er masser af backpackere i byen så det sku ikke være noget problem...
Tak for jeres dejlige beskeder i gæstebogen. Bliver helt rørt af at læse fra jer.
Jeg har ladet min telefon slukke for 3 har givet mig misinformationer og bare at modtage en sms koster mig 2,50 kr.!!! Åbner et australsk nummer istedet. Så kan jeg kontaktes og selv kontakte for en fair pris. Dem der har mit ekstra 3 nummer (det hemmelige ;-) Kan dog stadig kontakte mig. I kan få det af mine forældre.
Ellers er jeg på emailen OutbackJay med endelsen @komhid.dk - skriv alt I lyster. Jeg har desværre ikke fået jeres adresser med så ønsker nogen et postkort kan I oprette jer på ZYB.com/Jannick og skrive jeres adresse ELLER maile den til OutbackJay
Billeder er ved at blive oploadet og de første kan ses her:
Billeder fra DarwinEtiketter: blog, rejseplan